
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
NORDFYN:DOX – Mr. Nobody mod Putin
22. marts 14:00 - 17:00

En modig og ukuelig folkeskolelærer afdækker i hemmelighed Putins aggressive militarisering af
Ruslands skoler i en film, som det ikke er for tidligt at kalde en af årets dokumentariske sensationer.
Pasha er en ganske almindelig folkeskolelærer i en lille russisk landsby. Han arbejder på den samme
skole, som han gik på som barn, og han har dedikeret sig fuldstændigt til lærergerningen. Eleverne elsker
ham for at være institutionens utraditionelle voksne. Han er kreativ, spøgefuld, progressiv og ikke så
stivsindet som nogle af hans kollegaer. Men da Rusland invaderer Ukraine, mister Pasha styringen over
skoleskemaet.
Putin beordrer en ny retning for skolevæsenet. Med ét forvandles folkeskoler i hele Rusland til
rekrutteringszoner. Statsideologi og militarisering kommer på pensum, og ud forsvinder den kritiske,
selvstændige tænkning. Pasha kan ikke forlige sig med at arbejde i et propagandistisk system, og i
protest går han undercover på sin egen arbejdsplads. Under dække af sin egentlige rolle som skolens
videofotograf optager han hundredvis af timer, der skal illustrere, hvordan propagandaen og krigen
påvirker skolen og byen. Resultatet er et uforglemmeligt indblik i en statssanktioneret, patriotisk
uddannelsespolitik. Da han fornemmer, at hans dække er ved at blive afsløret, og at hans eget liv måske
er i fare, begynder han at planlægge sin flugt fra Rusland.
+ Oplæg af Uffe Dreesen, korrespondent, TV 2 – Nyheder!
Instruktør: David Borenstein & Pasha Talakin
Sprog: Russisk
Spilletid: 90 min
CPH:DOX sektion: HIGHLIGHTS
Undertekster: Danske
Trailer:
Se trailer for filmen her.
Tilmelding:
Billetkøb via NemTilmeld
Støttet af Nordea Fonden, Kulturministeriet, Danmarks Radio og Biografklub Danmark